Mange varianter og udstyrsniveauer på Transit Custom
Ford Transit Custom findes som Van eller Kombi. Van er den funktionelle varevogn med to eller tre sæder foran og vareadskillelse ind til lastrummet. Kombi har op til 30 forskellige sædeindretninger, hvor der er plads til op til ni personer. Sæderne kan klappes sammen eller tages ud for at få mere varerum.
Ford Transit Custom Kombi har standardpakken Ambiente, som indeholder sidespejle med blindvinkelfunktion, opvarmet for- og bagrude, radio med DAB+, Bluetooth, modem til bl.a. fjernstart af motor (kræver aut. Gear) og programmerbar motor-/kabinevarmer. Derefter følger Trend, som er standardudstyret på Van-modellerne. I Trend får du ud over Ambiente blandt andet aircondition, dobbelt passagersæde med foldebord, fartpilot, LED-kørelys, og p-sensorer for og bag.
Til Custom Van-modellerne kan derudover vælge mellem Trail, som bygger videre på Trend og giver forbedret vejgreb for at komme ind på svært fremkommelige steder. Der er Limited, som også bygger videre på Trend, og her får du Ford Sync 2.5 og 8” touchskærm, Apple CarPlay og udsynspakke. Active og Sport bygger videre på Limited, og med Active får du automatgear, enkelt passagersæde, trinbrædder og Active frontgrill. Vælger du i stedet Sport får du Sport styling kit, sæder i dellæder og dæktrykssensorer.